I oversvømmelsessæsonen i An Giang bliver flodvandet langsomt dybrødt, og fiskerne fanger lækre ferskvandsfisk.

Oversvømmelsen i An Giang er kun lige begyndt at stige.

I en samtale om sit erhverv betroede hr. Bá, at hans uddannelse på grund af hans families fattigdom kun rakte til at lære at læse og skrive.

Da han voksede op, fulgte han i sin fars fodspor inden for flodhandel og har været involveret i det lige siden. Han tilbragte også et par år med at arbejde som bygningsarbejder i Binh Duong-provinsen og Ho Chi Minh City, men det var ikke nok til at få enderne til at mødes, så han vendte tilbage til sin hjemby for at fortsætte med at arbejde på floden og navigere i tidevandet.

"Når jeg tænker over det, er livet meget mere behageligt derhjemme i min hjemby. Da jeg vender tilbage til mit gamle job som fisker, har jeg ikke mange penge, men jeg sulter heller ikke. Livet er enklere på landet, og byrden af ​​mad og tøj er lettere end andre steder. Når jeg fanger fisk, og hvis jeg har meget, sælger jeg den på markedet; hvis jeg har lidt, har jeg stadig nok til et helt måltid til min kone og børn."

"Min hjemby er fattig, men vi har masser af chilipeber og tomater, i modsætning til andre steder, hvor ingen giver noget væk gratis. På det seneste er der kommet flere fisk, så min families liv er blevet bedre. De, der sætter fælder og fanger unge slangehovedfisk, klarer sig endnu bedre," sagde hr. Bá ærligt.

Fiskere kaster deres net og fanger fisk på floden i begyndelsen af ​​​​oversvømmelsessæsonen i An Giang.

Jeg sagde farvel til den simple fisker og slentrede rundt på Vinh Hoi Dong-markedet, hvor jeg bemærkede, at der ikke var mange ferskvandsfisk at få fat i. Nogle sælgere sagde, at Vinh Hoi Dong-markedet har ferskvandsfisk året rundt, fordi de transporteres nedstrøms fra Cambodja, og ved flodkrydset bliver de en levebrødskilde for fiskerne.

På grund af regnvejrsdage er der færre ferskvandsfisk end normalt, men normalt er der ingen mangel. Eller, hvis man vil spise god fisk, skal man tage afsted tidligt om morgenen, når sælgerne bringer fiskene fra dammene til markedet. Det er bare det, at som en langvejsfra har jeg sjældent mulighed for at tage til det landlige marked opstrøms tidligt om morgenen.

Ikke kun fiskerne opstrøms, men også deres "kolleger" i grænseområderne Tinh Bien og Chau Doc gør sig klar til den nye fiskesæson. I disse dage når vandet i Vinh Te-kanalen næsten bredderne. I lavtliggende områder "kryber" vandet ned i rismarkerne, fiskernes tunge fodtrin plasker i mudderet. Nede ved kajen ligger flere små både stille og roligt og hviler sig efter en trættende dag med fiskeri.

Hr. Tran Van Ut (bosættende i Vinh Te kommune, Chau Doc by, An Giang provins) sejler nedstrøms og kaster forsigtigt sit net ud for at fange fisk til aftensmaden. Da han blev spurgt om det nuværende fiskeudbytte, smilede han venligt: ​​"Fisken er rigelig, et par kilo om dagen, men ikke meget."

Heldigvis er fisk dyre i starten af ​​sæsonen, så jeg kan tjene til livets ophold. Når oversvømmelsen stiger i august (månekalenderen), og dette område er fuldstændig oversvømmet, er det dér, fiskesæsonen for alvor begynder. På det tidspunkt tager jeg også ud i min lille båd for at fange fisk på de fjerne marker. Nu har jeg tjekket min båd, testet motoren og lappet nogle revne net, mens jeg venter på, at sæsonen starter. Forhåbentlig bliver årets oversvømmelse stor nok til at kompensere for sidste års tab.”

Venter på oversvømmelsen

Mens han kæmpede med at flytte træstammerne, der var solidt forankret til bredden af ​​Tra Su-kanalen, besvarede hr. Le Van Can (beboer i Nhon Hung-distriktet, Tinh Bien-byen, An Giang-provinsen), muntert spørgsmål fra besøgende. Han forklarede, at han var ved at genopbygge en robust bro ved kajen for at forankre bådene sikkert. Hvert år, når kanalens vand bliver rødt af slam, udfører han dette velkendte arbejde.

"I regntiden fisker jeg og vender tilbage gennem denne kaj, så den skal være høj og robust for at kunne modstå de lange måneder. I år, i slutningen af ​​juni, med denne vandstand, ser jeg et lille håb for den nye fiskesæson. Fordi jeg kun kaster net eller fisker med vod, er mit liv usikkert. Jeg er gammel nu, så jeg er tilfreds med det, jeg tjener, så længe jeg har nok at spise hver dag, så mine børn kan bekymre sig mindre," fortalte hr. Can.

I historien om den næsten 70-årige fisker er de dage, hvor ferskvandsfisk blev vejet skæppevis af handlende, fortid.

Dengang, da folk havde mere fisk, end de kunne spise, lavede de dusinvis af krukker med fermenteret fiskepasta og stablede dem langs gangene, eller opbevarede adskillige poser tørret fisk på loftet over køkkenet. Når man ser tilbage, var det alt sammen delikatesser, som ingen satte pris på dengang, fordi alle husstande havde dem. Nu bliver fisk mere og mere sjælden, så hr. Can er heldig, at han stadig kan leve af denne handel!

Hr. Can, en landmand fra Nhon Hung-distriktet i byen Tinh Bien (An Giang-provinsen), venter ivrigt på den nye oversvømmelsessæson.

"Jeg beholder de fisk, jeg fanger, selv for at spise dem, og sælger kun overskuddet på markedet. Lige nu er det svært at fange et par karper eller maller om dagen. I begyndelsen af ​​sæsonen kaster jeg net og ruser indtil september eller oktober (månekalenderen), så skifter jeg til at sætte ruser til slangehovedfisk. At samle omkring et dusin ruser giver en ekstra indtægtskilde i slutningen af ​​sæsonen."

"Efter at have boet i dette område siden jeg var barn, har jeg kun lavet småjobs, som f.eks. fiskeri. Dette arbejde er utrolig hårdt. Man dykker og arbejder hele dagen og natten, og når vandet tørrer op, og båden er tom, er pengene væk. Så skal man ud og finde fisk og krabber til de følgende dage!" - betroede hr. Can.

Selvom de kender til vanskelighederne, ser hr. Can og andre fiskere stadig frem til oversvømmelsessæsonen. Der har været år, hvor fiskerne har tjent en anstændig indkomst, fordi det stigende vand bringer rigelige mængder af akvatiske produkter. Oversvømmelsesvandet er dog nu uforudsigeligt, så de er glade, når de har et godt år, og i de år, hvor det ikke har det, gør de deres bedste for at overleve og tjene til livets ophold.

Nogle fiskere opdrætter, udover deres fiskeri, også fisk på en "semi-vild" måde. Hr. Tran Van Mam, bosiddende i Thoi Son-distriktet (Tinh Bien by, An Giang-provinsen), har gjort dette i de sidste to oversvømmelsessæsoner og bidraget til at forbedre sin families indkomst. "Nu har jeg forberedt yngleområdet, og snart vil jeg købe små fisk fra fiskerne, der bruger net, sætte dem i burene og opdrætte dem indtil oktober (månekalenderen), før nettene fjernes."

"Vi er afhængige af det lettilgængelige oversvømmelsesvand og køber snegle for at brødføde os selv, så omkostningerne er lave. Sidste år hjalp denne metode min familie med at tjene ekstra indkomst til Tet (månatår). Forhåbentlig vil guderne i år være venlige mod os fiskere, så vi kan lide mindre, for i de sidste to sæsoner har vi kæmpet for at få enderne til at mødes under oversvømmelsessæsonen," sagde hr. Mẫm oprigtigt.

Hr. Mẫm sagde også, at han i øjeblikket arbejder som motorcykeltaxachauffør for at supplere sin families indkomst, fordi fiskene ikke er kommet ud for at gyde endnu. Måske vil det vare mere end en måned, før vandet stiger, at han lægger sine ruser væk og går ud for at finde arbejde i håb om at købe nyt tøj og skoleartikler til sine børn, så de kan starte det nye skoleår med glæde.

Selvom oversvømmelserne ikke længere er så rigelige, som de engang var, er de stadig en kilde til håb for dem, der lever af fiskeri. Af forskellige årsager vælger de dette erhverv at vade gennem vandet langs floden og udholde et liv i modgang og usikkerhed, med det ene håb om, at den næste generation vil få et bedre liv i de kommende dage.